Hop til hovedindholdet

BUF Værløse Kirke logo

Værløse Kirkes Børne-weekendlejr


Dato og tid

Fredag d. 16. juni 2017 kl. 17:00 til søndag d. 18. juni 2017 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 12. juni 2017 kl. 23:55

Sted

Lejrstedet Store Klaus, Almagerbakke 28, 3660 Stenløse Lejrstedet Store Klaus
Almagerbakke 28
3660 Stenløse

Værløse Kirkes Børne-weekendlejr


Arrangementsbeskrivelse

Værløse Kirkes børne-weekendlejr for børn i alle aldre og deres familier afholdes den 16.-18. juni 2017 på det dejlige lejrsted Store Klaus lige uden for Kirke Værløse.

Temaet ”Verdens bedste ven” er den røde tråd gennem hele lejren. Der vil være sang og musik, hygge, spil, lege, bibelfortælling og sjove aktiviteter for alle, og særlige aftenaktiviteter for de store børn (fra 3.klasse). Traditionen tro vil der også være ansigtsmaling, slimglidebane og meterlang bananasplit! Som en del af lejren går vi til familiegudstjeneste i Kirke Værløse kirke søndag den 18. juni klokken 10.30.

Lejren åbner fredag aften klokken 17.00, og klokken 18 spiser vi vores medbragte madpakker. Senere vil der være aldersopdelt aftenaktivitet, aftenhygge og aftensang.

Lørdag formiddag skal vi synge, opleve bibelfortællinger og være kreative, og så skal der ellers bare hygges igennem med sjove aktiviteter, spil og leg. Lørdag aften er der underholdning, som børnene selv er med til at stå for.

Søndag formiddag går vi til Familiegudstjeneste i Kirke Værløse Kirke. Bagefter går vi tilbage til lejren og spiser frokost, inden vi alle hjælpes ad med oprydning. Lejren slutter med forældrekaffe klokken 14, hvor alle forældre er velkomne.

Praktiske informationer

På Værløse Kirkes Børne-weekendlejr er børn i alle aldre velkomne, men børn under 7 år skal være ifølge med en voksen. Forældre er i det hele taget meget velkomne, uanset om børnene er store eller små, så vi er flere til at hjælpes ad om det praktiske.

Børn i skolealderen kan sove på sovesale opdelt i drenge og piger og skal selv medbringe lagen, sengelinned og dyne/pude eller sovepose.

Familier/forældre skal som udgangspunkt overnatte i eget telt eller egen campingvogn på grunden, men der er dog et meget begrænset antal mindre sovesale, som efter ”først til mølle-princippet” uddeles til familier, der ikke har mulighed for at overnatte i telt eller vogn. Dette noteres ved tilmeldingen.

En del af aktiviteterne kommer til at foregå udendørs, så man skal medbringe praktisk tøj, der passer til vejret, og man er meget velkomne til at medbringe spil og udendørs-legetøj, som alle må bruge. Alle former for spillemaskiner bedes til gengæld efterladt derhjemme.

For mere information kontakt børne- og ungemedarbejder Rikke Lohse Rasmussen på mail: rlr@vaerloesesogn.dk eller tlf.: 20490016.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >